NEWS

Få 20% til og med 10 juli

SKRIV “fine20%” under rabatkupon.

Gælder alle varer i shoppen – Voila!

Så sender vi dine varer fratrukket 20% – god fornøjelse.

KØKKENHAVEOPSKRIFTER

MAJFOOD

MAJ FOOD er Maj, som er dedikeret madstylist og har en kæmpe passion for grøntsager og vegetarisk mad. Maj vil bidrage her under NEWS med opskrifter som har sit udspring i sæsonens grøntsager. 1 – 2 gange om måneden, kan i hapse opskrifter her, og få gratis inspiration til formidable retter smækfyldt med grøntsager som jeg har i min køkkenhave og de markeder og specialforretninger som Maj besøger og handler hos. Følg MAJ FOOD Instagram→

Purérede og stegte gulerødder toppet med yoghurt, råsyltede salatløg, lime og friske urter

Til 4 personer

Ingredienser:

6 store gulerødder

8 små gulerødder

1 dl. græsk yoghurt

Saften og skallen af 1 lime

Friske urter fx. mynte, dild og gulerodstoppe

1 drys chiliflager eller frisk finthakket chili

Olivenolie

1 salatløg

1 dl. eddike

1 dl. vand

2 spsk. sukker

Salt

Sådan gør du:

Vask og skræl gulerødderne og læg de 8 små gulerødder til side. Skær de resterende rødder i mundrette stykker og kog dem møre i letsaltet vand. Blend de kogte gulerødder med 1/2 dl. yoghurt + ca. 1/2 dl. af kogevandet.

Smag til med limesaft, salt, peber og chili.

Pil og skær salatløget i store stykker på tværs af løget. Kog en eddikelage af 1 dl. eddike, 1 dl. vand og 2 spsk. sukker, hæld den kogende lage over løget og lad det trække til det er tempereret.

Steg de små gulerødder i olivenolie til de har taget godt med farve og drys med salt. Vask og pluk urterne.

Anret gulerodspuréen på et fad og læg de stegte gulerødder ovenpå. Kom græsk yoghurt over, drys med limeskal, mynte, dild og gulerodstop.

Rå blomkålssalat med syrlig citrusdressing, ristede røde ris og citronskal

Ingredienser:

1/2 blomkål

Saften af 2 appelsiner og saft og skal af 1 citron

1 nip salt

1 stængel citrongræs

2 spsk. sukker

1 dl. olivenolie

1 spsk. ristede røde ris

Sådan gør du:

Vask blomkålen og skær den tyndt fx. på en mandolin. Kom appelsin – og citronsaft i en gryde med sukker og citrongræs og kog det ind til det halve. Lad det køle af og pisk det derefter til en dressing med olivenolien. Smag til med salt.

Rist de røde ris på på en tør pande til de begynder at poppe. Anret blomkålen på et fad og hæld citrusdressingen over. Drys med citronskal og ristede røde ris.

Pandestegte fladbrød

Ingredienser

500 g. Ølandshvedemel ( eller hvedemel)

2,5 dl. vand

0,5 dl. olivenolie

12 gram gær

12 gram salt

Opløs gæren i vandet og tilsæt herefter olivenolie og salt. Kom melet i lidt af gangen og ælt det godt igennem. Lad dejen hvile 1 times tid og rul dejen tyndt ud på et melet bord. Skær dejen ud til små fladbrød og bag dem gyldne på en varm pande.

 MAJ FOOD Instagram→

FRØSORTER PÅ LAGER IGEN SIDST UGE 22

Honningurt

Hjulkrone

Bibernelle

Ært Ambassador

Kornblomster

Koriander

Flerfarvet bladbede

Micro-green Radish Daikon (Ny i klassen)

Dild (ny i klassen)

BEDSTE HILSNER

KAROLINE

 FINE KØKKENHAVER Instagram→

HAWS & NUTSCENE

  NYHED I SHOPPEN

FINE KØKKENHAVER bliver forhandler af HAWS & NUTSCENE, jeg forventer varerne kommer på lager i uge 22.

Jutesnor fra Nutscene er 100 % naturligt og biologisk nedbrydeligt. De benytter stadig deres gamle maskiner fra 1922 og har været anvendt i generationer. Jutesnoren kommer både i dåse og som separat refill i sort og natur.

Engelske HAWS er ligeledes garant for for høj kvalitet og æstetisk sans, og jeg lægger ud med at præsentere deres forstøver i messing. Den er så fin og giver dine frø og spirer alle de pift de fortjener – og så er den så smuk at have stående fremme.

Jeg ser sådan frem til at præsentere produkterne for jer – mere vil komme til i løbet af den næste måneds tid, og det er ingen hemmelighed, at det er lige så lækkert.

BEDSTE HILSNER

KAROLINE

 FINE KØKKENHAVER Instagram→

NYHEDER I SHOPPEN 2020

BLÅ KORNBLOMST

&

TALLERKENSMÆKKER

&

FINE FORSPIRINGSPOTTER

 

FØLG MED PÅ INSTAGRAM OG KOM MED UD I VORES EGNE KØKKENHAVER HVOR DU KAN SE FRØENE SPIRE OG BLIVE ENDNU MERE INSPIRERET.

FINE KØKKENHAVER Instagram→

 

 

FØLG VORES SAMARBEJDE MED ESTHERS HAVE I 2020

OG VORES BEGYNDERBOX FYLDT MED FRØ, KURSUS TIL

ESTHERS HAVE OG ANDRE FINE LÆKKERIER.

 

 

MØD FINE KØKKENHAVER PÅ PLUKK PLANTEMARKED  20 April 2019 

 

Pluuk instagram→             Plukk Facebook→

FINE KØKKENHAVER Instagram→