SQUASH
COCOZELLE
30 DKK

Ikke på lager

GAMMEL ARVESORT

Økologiske frø

Cucurbita pepo var. Cylindrica. Traditionel, lækker italiensk stribet courgette/squash, som vi elsker at have i køkkenhaven,den er SÅ taknemmelig og produktiv.  Den er fast i kødet og meget velsmagende. Prøv at lave suppe af den (hæld lidt hvidvin i når du koger grøntsagen), og brug cremet ost som legering, det smager helt fantastisk. I forhold til hvor meget du får ud af planten, og hvor lidt den kræver, så er den et kæmpe hit. Du bliver forbavset!

Råd: Courgetterne holder sig formidabelt i køleskabet, også selvom du skærer af dem. Skær tykke skiver, pensl med olie, drys havsalt på og læg dem på grillen, brug dem som tilbehør - det er virkeligt godt. Eller fyld blomsterne med ost og en klat smør og steg dem drysset med krydderurter – smuk forret.

Såning: Fra maj og frem, planten fylder meget, og giver meget. Giv dem derfor 50 cm imellem hinanden. Du kan genså courgetten. Eller forspir den indenfor i starten af april og sæt ud i maj.

Høst og spis: Efter cirka 55 dage, fra såning.

Ca. 10 frø i bæredygtig papirspose
Gode naboplanter:
Majs, rødbede, stangbønne, løg....